Danish Whisky Invasion (London) part 1

More
15 years 7 months ago #15995 by MacNiels
Hjemvendt, træt men masser af spændende oplevelser fra London turen den 28. til den 31. august 2008.

For ikke at skulle liste alt hvad jeg har smagt på, så vil jeg kun nævne de ting som vi fik til smagningerne (ellers ville jeg aldrig blive færdig)

Kl.0800 mødtes alle de fra Århus området i bussen til lufthaven. De der troede at vi først skulle smage på whisky når vi ankom til butikkerne kunne godt tro om. Allerede kl. 08.10 kom de første flasker frem i bussen for lige som at vågne lidt op.

Selvom man sidder flyet kan man jo sagtens tage en dram (eller to) mere. Det samme for toget fra Standstead til Liverpool Street St.

Vi ankom til hotellet, fik værelser, lidt at spise og så var det ellers afsted ind til Vintage House, hvor de to hyggelige fyre hældte op af en række dramme i deres meget spændende butik, hvilket blev en dyr men interssant fornøjelse for nogen.

I butikke smagte vi på følgende:
    Auchentoshan OB 18 43
    Glenmorangie OB 57,1 ASTAR
    Glenlivet Berry Bros. & Rudd 36, 1971 46
    Port Ellen Signatory 1982 57 Sherry cask
    Laphroaig Blackadder 18 56,3

Personligt så var ASTAR fremragende, intens, sød og livlig.
Port Ellen derimod var voldsom, virkede meget ung, lidt for røget, lidt for sherried og for lidt sammenhængende. Ikke lige mig
Laphroaig'en var tilgengæld ret spændende.

Efter smagningen kunne vi gå rundt i butikken og handle.
Ikke langt fra Vintage House ligger Milroy's. Peteys og jeg gik en tur derned og fik smagt på to af deres egne aftapninger:
    Cooley (Grain) Milroy's 16, 20/11/1991 - 18/08/2008 46 Cask 12441, 264 btls
    Glenglassaugh Milroy's 1976 46 318 btls

Det var mit første møde med Cooleys grain, den var bedre end forvendtet. Glenglassaug'en var ganske fornem, men der var desværre ikke flere flasker af den tilbage.

Så var det ved at være tid til noget at spise (fast føde).
Vi var inde på Bleeding Heart Bistro der ligger kravle afstand til SMWS baren.
På Bleeding Heart Bistro fik vi hver en tre retters menu efter eget valg. Rigtig god mad synes jeg!

Kl. 20:00 var det tid til at komme ind til en smagning på SMWS. Jeg tror alle havde høje forvendtninger til denne, men jeg tror også at alle blev godt skuffet.

Det vi fik at smage på var følgende:
    Bladnoch 50.32 15 56 304 btls
    Bailie Nicol Jarvie Blend 40
    Glenmorangie OB 46 Quinta Ruban, finished 2yo in port
    Aberlour 54.26 11 60,5 766 btls
    Bowmore 3.130 10 58,7 275 btls

3 unge SMWS aftapninger og 2 ligegyldige aftapninger. Ved også at der er blevet klaget over dette.
Efter en skuffende smagning var det godt at man kunne gå ned i baren og "hævne" sig.
Jeg fik smagt på en række særdeles fremragende aftapninger
    Glencraig 104.10 33 45
    Cameronbridge G4.1 28
    Dallas Dhu 45.24 32, aug 1975 46,8 143 btls
    Highland Park 4.126 8, april 1999 60,7 236 btls
    Glenrothes 30.55 15, july 1992 57,5 281 btls
    Dailuaine 41.36 14, april 1990 59,8 392 btls

Glencraig smagte forfærdelig godt, men der var selvfølgelig ikke flere flasker, men så var det jo godt at der flere af Dallas Dhu'en. Ikke nogen dårlig dram!
Alle var faktisk rigtig gode.

Efter en lang dag var det tid til at komme hjem, jeg var ihvertfald godt brugt. Vi skulle jo være friske til næste dags eventyr!

MacNiels

Niels Ladefoged
Whiskynyt.dk

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 7 months ago #15996 by jones
Vintage House ejeren Malcom Mullin bød også på Ardbeg Renaissance og ventede med stor spænding på vores reaktion, fordi han selv synes at det er en guddommelig dram. Gennemgående fik den kun et ligegyldigt skuldertræk hos de fleste, men heldigvis tog han det ikke personligt.

Butikken har i øjeblikket 1450 forskellige whiskies plus 750 anden spiritus på meget få kvadratmeter, så der var noget at vælge mellem.

Jeg har siden vi kom hjem været i både skriftlig og telefonisk kontakt med SMWS, som erkender blankt at smagningen slet ikke levede op til "connoisseur" betegnelsen og prisen. Problemet opstod angiveligt fordi det ikke er så tit at gæster bestiller en af de "tunge" smagninger. Chefen vil nu sørge for at der formuleres retningslinier som sikrer at den "store" smagning også bliver en stor oplevelse.

Jeg har fundet et lille tilbud til rejseholdet som kompensation. Det får deltagerne som privatmail.

Al J.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 7 months ago #16001 by MacNiels
På SWMS der er et ganske hyggeligt sted, der er ikke plads til så mange, men behageligt indrettet med dybe sofaer, oplevede vi at whiskien i nogle få glas perlede istedetfor at lave gardiner som de plejer.
Jeg vil tro at det skyldes opvaske metoden. Whiskien fejlede ikke noget i noget i de glas, de så bare lidt mystisk ud

MacNiels

Niels Ladefoged
Whiskynyt.dk

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 7 months ago #16002 by Duffer

Jeg vil tro at det skyldes opvaske metoden.

Det er før sket at whiskyen har smagt af opvaskemiddel/sæbe hos SMWS, London. Og her tænker jeg ikke på Bowmore m.fl. :-)

"A fool and his money are soon parted"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 7 months ago #16004 by Macdeffe
Vintage er et spændene sted, og de har meget andet end whisky

Mine favoritter var
Auchentoshan 18, BrryBros Glenlivt og Ardbeg Renesaince og jeg brød mig ikke specielt om Port Ellen

SMWS var en skuffelse, i hvert fald med hensyn til hvad vi fik i glasset

Bladnoch mindede utroligt om destilleriaftapningerne, ligeså Aberlour dog ikke så god som de fleste ABunadh's jeg er kommet forbi. BNJ..tja en god blend men egentlig temmelig uinterresant og slet ikke en whisky man skal servere til et sådant arrangement. GlenMorangie Port Finish = "Sådan ødelægger man whisky"

Bowmore var til gengæld interresant, med nogle usædvanlige smagsnoter og atypisk for Bowmore

MacDeffe

PS Fik lidt godt i baren, men der var ikk rigtig tid til så meget

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 7 months ago #16012 by JimTaggart
Det blev en forunderlig rejse ind i et WhiskyLondon, der bød velkommen med varme temperaturer og liflige dramme. Sveden haglede af os i The Vintage House's lille butik med mange, mange nye og gamle flasker.
Var det fx noget med en Macallan fra 1926 til 30.000 pund? :shock:

Vi fik en fin behandling af de to herrer i forretningen, der ligesom flere af de andre whiskyfolk lige skulle fornemme hvor stor vores entusiasme og interesse var. Den generelt gavmilde uddeling af whisky kom rigeligt igen på de mange, og ind i mellem ret bekostelige indkøb, en del af deltagerne praktiserede.
Hos The Vintage House blev jeg positivt overrasket over Glenmorangie Astar, der i sin tørre og robuste duft af nøddekerner og urter meldte klart ud. Et indtryk, som blev fulgt op i smagen, der ligeledes havde tørt bid foruden nødder og sommergræs/hø. Som flere andre i selskabet blev jeg skuffet over Signatory's 25årige Port Ellen, der manglede dybde i næsen (selvom det er Islay må der gerne være mere end røg og et skud tørv). I smagen var den kraftige røg som en tyk tåge, der dækkede for eventuelle bagvedliggende nuancer. Ikke en dårlig whisky som sådan, men set i lyset af de andre PE's, jeg har indtaget, ja så faldt denne til jorden. Mere fylde var der i Blackadder's 18 årige Laphroaig, der var fuld af sødme, tørv, græs og salt.

Om aftenen var det så Scotch Malt Whisky Society. Denne event er beskrevet fyldestgørende ovenfor, så jeg går direkte til eftersmagningen i de af Niels nævnte bløde bar-gemakker. Her var den 33årige Glencraig en himmelsk sød oplevelse, der fik mig til at tænke på blå vingummibamser for så efterfølgende at reflektere over, at der vist ikke findes blå vingummibamser. En bare 8 års Highland Park var allerede afrundet af tilværelsen og lige til at kramme. Så aftenen sluttede dog alligevel godt, og det blev tid for de trætte whiskyudfordrede entusiaster at vende næsen mod hotellet og nogle timers god søvn, inden en ny dag med flere smagsoplevelser.

Venlig hilsen
Lars Knudsen

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 7 months ago #16037 by Lading
Et par billeder fra turen

> Lading <
Attachments:

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.266 seconds