Tur til Islay festival

More
12 years 2 months ago #24963 by AndersKornerup
Hej alle!
Vi er 3 der planlægger at tage et smut til Islay omkring den nært forestående festival på øen.
Er der nogle der i korte træk kan anbefale rejsefacon? Fly fra Billund helst til Edinbourgh eller Glasgow, og så på en eller anden måde videre derfra til Islay. Kan det være fordelagtigt at leje autocamper?

Med venlig hilsen
Anders Kornerup

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
12 years 2 months ago #24965 by Macdeffe
Replied by Macdeffe on topic Tur til Islay festival
Det er svært at finde noget at bo i mens der er festival. Efter hvad jeg hører er der udsolgt år i forvejen mange steder.

Karlejnar burde vide hvordan det at besøge øen med autocamper.

Selv plejer jeg at komme derover i lejet bil, og så bo på BogB, men jeg har altid undgået festivaltiden!

Der er 3-4 timers kørsel fra Edinburgh + 2-3 timer færge så det koster lidt tid

Ryan air flyver fra Billund til Edinburgh

Steffen

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
12 years 2 months ago #24967 by Korsgaard
Replied by Korsgaard on topic Tur til Islay festival
Hej Anders.

Først og fremmest er jeg nødt til at fortælle dig, at hvis du ikke allerede har booket overnatning, så bliver det nok meget svært i år. Ikke for at tage modet fra dig, men da jeg planlagde en tur til festivalen i 2010, bookede jeg værelser i sommeren 2009, og var meget heldig med at finde et sted hvor alle skulle dele et badeværelse. Men giv det endelig et forsøg alligevel.

Dernæst vil jeg anbefale dig at være rigtig hurtig når de forskellige events bliver sat til salg. For eksempel kan du allerede nu blive sat på venteliste til smagningerne til Bruichladdich, og selv om du kommer på venteliste, er der gode chancer for at komme med alligevel. Bowmore tog i 2010 også imod forhåndsreservationer.
Det lykkedes mig dengang at få alle hovedevents på programmet på samtlige destillerier. Men jeg sov med PC'en åben. Da Bunnahabbain lancerede deres smagninger var jeg på toilet. Kom tilbage og ringede med det samme. Jeg fik de sidste pladser. Så hurtigt går det - desværre.
De har en underlig form for organisering, idet hvert destilleri har en bestemt dag. Det gør at presset på de enkelte events bliver enormt stort. Jeg så dog sidste år at enkelte destillerier som Laphroaig og Lagavulin tilbød mindre events i løbet af uge - Så måske lærer de også på Islay :-)

Der er mange forskellige meninger om Islay festivalen. Steffen bryder sig ikke om den, men jeg har prøvet at være der både under og udenfor perioden. Jeg syntes der var en fantastisk stemning på festivalen, og vil ikke udelukke at gøre det igen. Eneste ting der afholder mig lidt, er altså det store arbejde der er i at planlægge en ordentlig tur.

Men Islay er altid et besøg værd, også udenfor festival perioden. Det er nemt at aftale fede events med de enkelte destillerier, og så kan det gøres forholdsvist billigt hvis man selv gider.

Håber du kan bruge mit input til noget.

Med venlig hilsen,
Thomas

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
12 years 2 months ago #24968 by Macdeffe
Replied by Macdeffe on topic Tur til Islay festival

Steffen bryder sig ikke om den


Det har jeg aldrig sagt, det er svært at udtale sig om det når man ikke har været der. Du har nok forvekslet det med at jeg har sagt at jeg har hørt lidt negative omtaler om festivalen, hvilket hidtil har fraholdt mig fra overhovedet at overveje at deltage.

Steffen

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
12 years 2 months ago #24969 by Korsgaard
Replied by Korsgaard on topic Tur til Islay festival
Ok Steffen.

Det er rigtigt som du skriver - var faktisk ikke helt klar over om du havde været der.

/Thomas

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
12 years 2 months ago #24977 by karlejnar
Replied by karlejnar on topic Tur til Islay festival

Karlejnar burde vide hvordan det at besøge øen med autocamper.

Vi har nu ikke autocamper, men campingvogn. Har tidligere været på Islay to gange, hvor vi overnattede i bilen. Sidste to gange var med campingvognen.
Første gang i efteråret 2009, hvor vi boede på Port Mòr campsite. Der bestilte jeg plads på Jim McEwans masterclass til FI2010, og bookede en plads på campingpladsen for perioden, hvor festivalen er.
Vi ankom til festivalen uden at have booket andet, og det viste sig at være held i uheld, da vi strandede med campingvognen i Port Ellen. Det kan I evt. læse mere om her:
www.whiskynyt.dk/index.php?name= ... ght=#21166
Det var meget svært for mig at komme rundt til destillerierne, og de lykkedes mig kun at komme til Jim's MC ved at dele taxi med nogle andre danskere, der uheldigvis absolut skulle omkring deres hotel i Bowmore, derfor kom jeg næsten et kvarter for sent, og var nær ikke blevet lukket ind. Det var nu også til dels fordi jeg ikke havde været forbi Ella og få en billet, så husk proceduren, hvis det lykkes jer at få pladser på denne kanonsmagning.
Mht bookning af arrangementer, synes jeg Thomas' indlæg er det bedste at følge.

Det ville være en udmærket ide at leje en autocamper, så har I da et sted at sove, hvis I ikke vil ligge i telt :wink:
Der er mange steder, hvor man kan parkere med en autocamper, bl.a. på græsarealet ved vejen mellem Bridgend og Bruichladdich. Her er der en fantastisk udsigt ud over Loch Indaal. En bedre ide er at parkere ved destilleriet, I skal besøge, så skal I ikke skændes om hvem, der skal køre. Men en god ide at spørge om lov.
Hvis I vil have plads på campingpladsen, er det nok ved at være på høje tid at booke. De har som sagt kun 10 pladser med el-tilslutning.

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
12 years 2 months ago #24979 by Hering
Replied by Hering on topic Tur til Islay festival
Karl Ejnar, du plejer også at brokke dig over færgepriser - og mulighed for at komme med. Kan det også blive et problem for en autocamper?

Hering

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
12 years 2 months ago #24982 by karlejnar
Replied by karlejnar on topic Tur til Islay festival

Karl Ejnar, du plejer også at brokke dig over færgepriser - og mulighed for at komme med. Kan det også blive et problem for en autocamper?

Hering

Kun hvis den er over 10m lang :wink:

Færgepriserne er generelt høje på Islay ruten, især med campingvogn på 8m. Har ikke turdet spørge om prisen nu hvor vores nye bil er 6m lang. Her er grænsen 5m, så vi skal måske betale commercial rates for hele vogntoget.

Nå men i øvrigt indføres der snart RET (Road Equivalent Tariff) på Islay og andre ruter, som der har været til Hebriderne i et par år. Så lysner det da lidt.

Priser her: www.calmac.co.uk/timetables/summ ... y-oban.png

PS: Vi har nu ikke haft problemer med at komme med færgen, men med at komme af :wink:

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.292 seconds