Hjælp til en nybegynder

More
1 year 5 months ago #33859 by RasmusBB
RasmusBB created the topic: Hjælp til en nybegynder
Hej Whiskynyt.

Lad mig på forhånd undskylde hvis jeg har slået mit spørgsmål op i et forkert forum. Efter lidt søgen, fandt jeg dette mest passende.

Historien:
Jeg har, indtil for et par uger siden, været mest til rom. Men på en tur til Brecon Beakons i Wales, fandt jeg det indlysende at købe en flaske Penderyn som souvenir. Det var, på trods af det lokale destilleri, en noget besværlig opgave at opsnuse. Jeg var i såvel spiritusforhandlere som souvenirbutikker, men uden held. Det viste sig imidlertid at jeg kunne købe en 70 cl. Penderyn Legend i det lokale supermarked for 300 danske. Der kan man bare se. Men eftersom jeg var på arbejde blev den pakket ned i kufferten med det samme, uden at blive smagt.
Da jeg kom hjem, knappede jeg den, ved første mulige øjeblik, op. Indtil da havde jeg ikke fået en whisky som var mere en blot nogenlunde ordenlig, så jeg blev næsten blæst bagover af hvor lækker min gave til mig selv var. Så lækker at jeg dagen efter måtte erkende at min souvenir var blevet lavet om til en halv souvenir.

Problemet:
Jeg har opdaget at Penderyn Legend er noget for mig. Men prisen for sådan en er herhjemme 500 danske dollars, og kombinationen af at være weekend-entusiast og studerende, forstyrrer mine muligheder for at holde liv i denne nyfundne interesse. Jeg har simpelthen ikke råd til at bruge 1.000 kroner om måneden på Penderyn Legend.
I et forsøg på at blive klogere, har jeg snuset lidt omkring på nettet, og fundet ud af at whisky ikke kun opdeles i klasser, men også i typer. Det kunne jeg formentlig have ræsonneret mig frem til, da det samme gælder for rom, men ikke desto mindre kom jeg frem til dette. Jeg ved bare ingenting om hvilken type whisky Penderyn Legend er, og endnu mindre om hvad jeg skulle bruge denne information til, hvis jeg sad med den.

Spørgsmålet:
Er der en venlig sjæl som kan hjælpe mig med at type-bestemme Penderyn Legend for mig? Måske ydermere pege mig i retning af en eller flere whiskies af samme type, men som er lettere at forsvare overfor kæresten, at jeg bør investere i, på månedlig basis?

På forhånd mange tak.

Venligst
Rasmus

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
1 year 5 months ago #33861 by Macdeffe
Macdeffe replied the topic: Hjælp til en nybegynder
Penderyn er lidt et destilleri helt i sin egen katagori, da der ikke rigtigt er nogen destillerier der fremstiller whisky som de gør. Når det er sagt så kan man nok sagtens finde whisky der svarer nogenlunde til Penderyn Legend. Det siger jeg dog med det forbehold at jeg ikke har smagt den.

Penderyn Legend har lagret på ex-bourbon fade of så fået en finish (kort afsluttende lagring) på et madeira fad

Nu ved jeg så ikke om det er Penderyn der tiltaler eller madeira finish. Det kan du jo finde ud af ved at smage andre penderyn og andre madeira finish whiskyer. Ingen af delene er måske ikke så nemme at finde.

En måde at udforske de forskellige whiskytyper på kunne være at gå til en smagning (Hvis man kan finde en der kommer rundt omkrinng typerne) eller besøge en velassorteret whiskybar eller butik der kan hjælpe dig. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men jeg er sikker på at hvis du besøger whisky.dk (lidt syd for Kolding) eller Highlanders i Aarhus så kan de sikkert servere en lille smagning for dig. Det kan godt være det koster det samme som en flaske, men det er en god investering. Alternativt er der måske en entusiast der kan sælge dig et sample sæt med passende whiskyer

Steffen

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
1 year 5 months ago #33863 by Macvaerk
Macvaerk replied the topic: Hjælp til en nybegynder
Jeg har ikke smagt den, men på nettet kan man læse den beskrevet sådan:

Pale Straw in colour, the nose offers sweet honey, vanilla, tropical fruits and a creamy note. In the mouth it starts off sweet, bananas, vanilla, light fruits and slightly musty.

Det lyder præcis ligesom alle de her letdrikkelige whiskyer fra Speyside. Et bud kunne være at købe en GlenLivet tasting pack i Bilka. Her får man 3x20 cl., med 12, 15 og 18 år. Faktisk et godt køb til 269 kr..

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
1 year 5 months ago #33864 by st7
st7 replied the topic: Hjælp til en nybegynder

Slainte Mhath
Søren, MWL

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
1 year 4 months ago #33875 by RasmusBB
RasmusBB replied the topic: Hjælp til en nybegynder
Wow. Hvor er det fedt, at I er så hjælpsomme. Nu ved jeg da hvor jeg skal starte, og måske hvor jeg skal fortsætte bagefter.

Tusind tak for hjælpen.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.155 seconds