Sherrywhiskys følsomhed for ilt

More
14 years 2 months ago #21670 by JimTaggart
Jeg åbner en flaske whisky lagret på sherryfad. Jeg tager en dram eller to og byder måske et par af vennerne på en dram også. Mit første indtryk er, at den er glimrende. En måneds tid senere vender jeg tilbage til flasken. Nu finder jeg smagen markant mindre god. Den kan synes for meget i sin sherrystil eller for svovlet. Jeg undres.

Det er nu sket for mig med tre yngre sherrywhiskyer:

- Wilson&Morgan Highland Heart
- GlenDronach 12 år
- Edradour Caledonia 12 år

Er det bare et udtryk for min tiltagende dagsformsoverfølsomhed over for sherrywhiskyer? Jeg oplever jo bestemt ikke, at alle sherrylagrede aftapninger opfører sig sådan.
Eller kan det passe, at nogle sherrywhiskyer ret hurtigt forandrer sig efter åbning? At de simpelthen er mere følsomme for ilt?

Jeg er bevidst om, at faktorer som tid på dagen, hvilken mad, der er indtaget, hvilket humør, man er i osv. kan have indflydelse på whiskyoplevelsen, men det er alligevel sjældent, at jeg har så forskellige oplevelser med den samme whisky.

Har I oplevet noget lignende eller har I andre mulige forklaringer?

Venlig hilsen
Lars Knudsen

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 2 months ago #21672 by BigMac
Hej Lars,

ja, det er sket for mig også...

Begge gange jeg lige kan huske er det dog (in)famøse Mortlach der har været tale om...

Aftapningerne har været:

Adelphi 17yo cask#4235 57% - en whisky som jeg troede skulle blive min hurtigt tømte flaske til dato, men så kom din beskrevne hov-oplevelse og dette endda kun efter få dage :-(
Berry Bros 16yo 1991/2007 cask#4227 - da jeg åbnede den var den det reneste 'clean cut' sherry jeg længe havde duftet og smagt og så...hov-oplevelsen igen...

Jeg kan kun tilskrive iltningen som årsag til dette... og jeg ved at nu er det også Mortlach vi taler om her berømt/berygtet for dette - men at der sker så markante ændringer efter åbning er godt nok utroligt :?

Jeg har en 13yo Mortlach som er fra rene Bourbon fade, måske den snart skulle deltage i 'forsøget'?

Lige nu er jeg ked af jeg ikke er kemiker og kan give en bedre forklaring

/c

So many malts - so little time...

themaltdesk.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 2 months ago #21728 by MacNiels
Hej Lars,

Har også været udsat for selv samme. (kan dog ikke lige komme i tanke om hvilke aftapninger)
Synes dog at Glen Grant 40yo fra Norse Cask, blev en smule kedelig efter kort tid. Så blomstrede den lidt op igen da den havde fået lov til at stå et godt stykke tid.

Har dog også oplevet sherry whisky der er blevet bedre af at få noget ilt flasken.

Sidst men ikke mindst så er der nogen sherry aftapninger der sagtens kan tåle at stå uden der sker noget. F.eks. Falster 2005 eller. Glendronach 1971 OB. De er åbenbart så kraftige at det ikke har aftaget i hverken duft eller smag.

Om man så hermed kan konkludere at duft / smags ændringerne sker oftest på yngre aftapninger, det kan jeg vist ikke svare på :-)

Niels

Niels Ladefoged
Whiskynyt.dk

Please Log på or Create an account to join the conversation.

  • macværk
  • Visitor
  • Visitor
14 years 2 months ago #21739 by macværk
Replied by macværk on topic Sherrywhiskys følsomhed for ilt
For søren i hatten,- så skal jeg godt nok snart hjem og have tyndet ud i flaskerne ... Jeg troede ellers ikke at jeg skulle have efterårsferie,- men det er lige gået over :D

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 2 months ago #21741 by jones
Jeg har oplevet fænomenet en enkelt gang. At det ikke er sket oftere skyldes nok at jeg efter oplevelsen blev meget påpasselig med ikke at lade kraftig sherrywhisky stå ret længe med luft i flasken.

Det var en kulsort Glen Grant 31 års 56,9% fra The Whisky Exchange, dest..9. feb 1969 og aft. april 2000.

Da flasken havde stået nogle uger to-trediedele tom, var whiskyen udrikkelig. Første og eneste gang jeg har måttet hælde whisky i vasken. Det var en 2.000 krs flaske for ti år siden!

Jeg burde have set faresignalerne. Normalt vinder en gammel whisky, især fra sherryfad, en del de første minutter i glasset. Ved håndopvarmning og iltning når man hurtigt toppen og så fastholdes niveauet.

Men med denne whisky skete der en udvikling i glasset som man kender det fra en god, gammel rødvin.

Stadig bedre de første 10-15 minutter, hvorefter den topper og begynder at falde fra hinanden efter ca. 20-25 minutter.

En besyndelrig og heldigvis enestående erfaring.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 2 months ago #21742 by Duffer
Jeg har oplevet at en flaske var totalt svovlet da den blev åbnet og selv efter flere måneder regelmæssig iltning - bliver den ikke meget bedre.
Det er iøvrigt en 1977 Glen Grant Sherry fra Cooper Choice, aftappet ved 46% i 2005.

En enkelt gang har jeg også oplevet at en sherry aftapning blev bjesk og bitter efter at have været åben i 8-9 måneder.
Det var en ellers særdeles lækker The Macallan 1980 Vintage, aftappet i 1998.
Efter den oplevelse forsøger jeg at begrænse antallet af åbne flasker, med større eller mindre succés. :-)
Jeg har hørt om lignende tilfælde, men kun om sherrylagrede aftapninger

"A fool and his money are soon parted"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.268 seconds