Fræk dessert med whisky

More
19 years 5 months ago #2623 by Towle
Hvis konen brokker sig over alle de whiskysmagninger du går til og derfor aldrig er hjemme, så gør lidt extra ud af det en søndag aften (fredag og lørdag er du vel ude at smage?).

Til to personer:

En damehåndfuld reven kokosmel sættes I blød i et let maltwhisky (skal ikke søbe, men nærmere stænkes med et ca 4 snapseglas malt).

En stor banan - ikke for hård, men heller ikke overmoden - flækkes på langs (lad den blive I skrællen). Den pensles med smør og en mild karry drysses over.

Sættes i ovnen ved høj varme (jo, der er fråds med en varm ovn til kun een banan, men retten kan passende laves efter man alligevel har brugt ovnen til en steg eller andet).

Når bananen er blød og overfladen mørk, næsten sort, tages banen ud og
drysses med den maltede kokosmel og serveres med en stribe flødeskum.

Frækt og lækkert!

Kurt

Venlig hilsen
Kurt "Towle"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2624 by Sparholt
Replied by Sparholt on topic Fræk dessert med whisky
Vil lige supplere med en klassiker!

Cranachan (til fire personer)

½ dl havregryn "“ finhakket

¼ l piskefløde

2 spiseskeer ( 30 ml.) whisky

3 spiseskeer ( 45 ml.) honning

250 g hindbær


1 Rist havregryn over svag varme til den er lysebrun.

2 Pisk fløden indtil den er tyk men ikke stiv.

3 Tilsæt whisky og honning.

4 Tilsæt de fleste hindbær forsigtigt under omtørring.

5 Fordel det i 4 glas og stil det i køleskab indtil det skal serveres.

6 Inden servering pyntes de på toppen med det ristede havregryn og de resterende hindbær.

Slainte

Frank

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.383 seconds