Jeg har begået et lille stykke om svovl i whisky - og da man ikke kan debattere på vores hjemmeside - synes jeg lige jeg ville smide denne luns for ulvene

Citat fra vores hjemmeside:

Den lille Spanier med Svovlstikkerne?

Efter et par spændende whisky smagninger - eller oplevelser - med Jim Murray - først i Stauning på det vestjyske whisky destilleri - og senest ved Danmarks største whisky smagning i Stjær - har jeg gjort mig nogle tanker om svovl ...

Og hvorfor nu det? Jo, Jim taler rigtig meget om svovl i whiskyer - især i single malt whiskyer - da det oftest er her der benyttes sherry fade enten til livslang lagring eller til en kort finish.

Svovl hører med til sherry fade! I Spanien har det igennem alt for mange år været praksis at "rense" fadene med at afbrænde en svovlstik i fadet før den sendes videre til lagring af whisky, rom etc. Det er såmænd ikke gjort af ond vilje - men nærmest af uvidenhed. Det viser sig nemligt at svovlafbrændingen - hvor kort den end måtte forekomme - sætter sig spor i træet, og kan stikke sit grimme hoved frem mange år senere i en whisky.

Det er nemlig ingen naturlov - og det gør whiskyer med stor sherry præg til lidt af en gang russisk roulette.

Tilbage i 2001 hvor jeg første gang stak hovedet sammen med Jim, og han ihærdigt udvidede min whisky horisont (især for bourbon og rye), var en af hans nye kæpheste - svovl i whiskyen. Noget han havde opdaget i større og større grad. Det var noget han tog rigtig alvorligt. Indrømmet jeg anede ikke meget om hvad han talte om.

Og selvom mange år er gået siden - og mange smagsprøver senere - så står alt den snak om svovl mig stadig en kende uklar.

Jim fortalte mig her i marts 2010, at NU er man stoppet med at bruge svovl stikker i Spanien. Endelig er de magtfulde store whisky koncerner vågnet op, og har rystet spaniolerne lidt. Det er meget godt - men det har også taget ret mange år før problemet blev erkendt.

Når alt det er slået fast, og ifølge Jim skal man stadig vente lidt med at anvende sherryfade til noget som helst, så har jeg det rigtig svært med den svovl-snak. Jeg er til whiskyer med sherry præg, meget endda. Og jeg er nok den mest ansvarlige for netop disse whiskyer i vores sortiment. Andre i firmaet trækker i andre retninger, og rider deres kæpheste - min er altså whiskyer med sherrypræg

Derfor undrer det mig at når vi udvælger whiskyer med sherry, så vil Jim - nærmest uden undtagelse - finde svovl i dem - gang på gang. Og jeg kan ikke hverken dufte eller smage det - slet ikke. Det har jeg faktisk altid haft store problemer med.

Det er ret simpelt for os i MAC Y - kan vi li' smagen af en whisky (eller anden spiritus for den sags skyld), så importerer vi det - ellers ikke. Og jeg hæftede mig ved at netop det personlige valg lagde Jim stor vægt på ved sin seneste Danmarks tour.

Ingen af vores whiskyer gik fri fra svovl snakken, selvom det kun var marginalt og nærmest ikke noget - så skulle whiskyerne alligevel "tales dybt ned i svovl pølen". Det er jeg træt af - for jeg kan ikke se nogen fejl ved disse whiskyer. Jim indrømmer også at det nok kun ville koste en 3-4 point i Whisky Bibelen - og når der 100 point at tage af er det vel ikke så ringe.

I mange tilfælde synes jeg smagen og eftersmagen især trækker whiskyerne den anden vej. Sådan er det.

Jeg har undret mig over hvorfor smagen af svovl er så tabu i en whisky? Ingen synes det er ulækkert og forkert at en whisky smager af løbesod, lejrbål, afbrændt gummi, græs, halm, havnemole, hamp, tjære, tang, medicin, jod, jord, træ og meget andet godt.

Heller ikke jeg - det er pragtfuld - hvis whiskyen er i balance og kompleks.

Men jeg har altså ikke noget særlig anstrengt forhold til svovl i whiskyen - og åbenbart er min svovlgrænse også indenfor det acceptable. Godt så!

Men selv om min svovlgrænse ikke var indenfor Jims grænse - så ville jeg egentlig være ligeglad. Jeg synes vi skal passe på at vi ikke ender som i et andet HC Andersens eventyr - nemlig Kejserens Nye Klær' - hvor ingen tør skære igennem og sige: "Kejseren har jo ingen tøj på!" - før en ung purk ikke kan udholde galskaben mere ...

Nuvel, jeg må så agere den uvidende knøs, så gerne. Men jeg nægter at tro på at whisky smagere på stribe reelt ville rynke på næsen af

Balblair Vintage 1989 single malt 18 år 43 % - Skotland

BenRiach "Herodotus"peated single malt Pedro Ximinez Finish 12 år 46 % - Skotland

Brora 1983 single malt (sherry) 22 år Old Malt Cask 50 % fad # 566 - Skotland

Mortlach 1992 single malt Sherry Old Malt Cask 16 år 50% 70cl fad #4797

Deerstalker single malt 18 år (sherry) Unchill-Filtered 46% 70cl (Balmenach)

Speyside Finest 1967 (Glenfarclas) single malt Sherry OMC 41 år 50% 70cl

Brora 1982 single malt (sherry) 23 år Old Malt Cask 50% 70cl fad #2294

Nej vel? Helt fint vi skal være bevidste om hvad der kan være galt med en whisky, men jeg ville nu hellere sætte fokus på hvad der er gjort rigtigt. Og med ovennævnte whiskyer kan jeg finde langt flere dejlige elementer end dårlige, så som svovl.

Men det forstår jeg mig jo heller ikke på

God fornøjelse
Søren Nørgaard, MAC Y

PS: Og så vil jeg lige nævne, at Jim, min far Johannes og jeg nød en 1967 Millburn med stor sherry præg i mit barndomshjem - og tænk - der var ikke spor af svovl, ifølge Jim. Og ærlig talt, jeg synes den smager meget lig så meget andet whisky vi har - også af ovennævnte ...

www.macy.dk/Default.asp?Mode=News&ID=224

Fantastisk indlæg! Og tak for mange hyggelige timer i sidste uge i Stauning og Stjær.

Som jeg husker det, mente Jim ikke, at der var svovl i de gamle aftapninger, som du nævner ovenfor. Men i BenRiach ´en og Mortlach ´en fandt han det. Jeg tror, at jeg fik sat navn på den "vamlende eftersmag" i specielt Mortlach ´en. Jeg bilder mig ind, at det var det, som Jim kaldte svovlsmagen. Den blev hængende i meget lang tid. Personligt brød jeg mig ikke om den smag, og den blev hængende i glasset til næste whisky, hvor Jim netop påpegede, at der ikke var svovl - men han fik jo også et nyt glas hver gang.

Søren - det er på sin vis Kejserens nye klæ ´r. Jeg vil f.eks. påstå, at 95% af alle whiskynydere ikke kan smage den karamel, der tilsættes i nogle whiskies. Er der nogen sinde nogen, der har smagt nøjagtig den samme whisky INDEN der bliver tilsat karamel. Nej vel - så hvordan kan man påstå, at man kan smage karamellen. Og når deltagerne mente, at den indiske Amrut var en Ardbeg (jeg havde dog gættet, at det var en Amrut - men havde jo også lige smagt den dagen før i Stauning) - ja så mener jeg ikke, at man skal være så nervøs for, hvad vi (mig selv inklusive) kan smage og ikke kan smage. Det vi skal være opmærksomme på er derimod, om vi pludselig kan smage det samme, som en person som f.eks. Jim Murray "pådutter" os.

Som forhandler af disse whiskies er det naturligvis bare træls at skulle lægge øre til - fordi det kan betyde, at det parti whisky, som man selv elsker, pludselig ikke kan sælges, foordi en kendis har sagt, at den smager af karamel, svovl eller noget hjelt tredje, som vi ikke ønsker, at den skal smage af

Slainthe

DANSK MALTWHISKY AKADEMI

Flemming

Så må jeg hellere lige give mit besyv med
Først, Søren og Flemming, fine indlæg!

Svovl i sherry whiskyer er noget jeg også har prøvet at finde mere ud af efter jeg første gang læste om det.
1. Svovl kan være både "gummi" og almindelig svovl, det er (så vidt jeg har forstået) den almindelige svovl Jim Murray mener er den dårlige fra svovlstikkerne. Mortlach eks. er næsten altid gummisvovlet (nyt ord til nudansk ordbog). og i Mortlach finder jeg svovl selv når det er fra et bourbon fad.
2. De fleste kan ikke smage den dårlige svovl (tror desværre ikke jeg hører til flertallet).
3. Sherryfade fra før ca. 1980 sku ikke gerne være berørt af svovl problematikken, da sherryen fra disse er aftappet i Storbritannien.

PT drikker jeg stort set ikke sherry fads whiskyer, med mindre de er røgede, da jeg ofte finder sherryen for svovlet. Jeg drikker i øvrigt heller ikke så meget røg whisky, medmindre det har noget alder, men Rosebank har nu også været en favorit fra første dag jeg smagte en...

Peter

Jeg har også et par lidt personlige betragtninger vedr. svovl (gummi) i whisky

Det er forskelligt fra person til person hvor følsomme vi er overfor svovlforbindelser i whisky. Nogen af os er meget følsomme overfor svovl og vil straks kunne fange det, mens andre er mere eller mindre immune.

Jeg tror også man kan blive pinpointed til svovl/gummi nuancerne i en whisky. Har man først fået disse nuancer ind på nethinden vil man meget nemt kunne opfatte det i enhver malt der nu tilfældigvis er sat foran en (hvis det findes i den)

Derudover vil vi alle have en forskellig holdning til gummi/svovl. Nogen af os hader det, andre elsker det. Nogen kan godt lide det hvis det er tilstede antydningsvis, andre står af med det samme

Personligt er jeg inde i en periode hvor næsten enhver sherryfadswhisky skriger svovl i hovedet på mig. Jeg er ret overbevist om at det skyldes at smagsnuancen er blevet pinpointed for mig og jeg derfor har nemt ved at opfange den. Så'n er livet.

Macdeffe