Events Calendar
|
Vi får besøg af Europa Brand Ambassadør Suzanne Rivière fra Nc'Nean Destillery
Vi smager 6 forskellige whiskyer + 1 velkomst gin & tonic fra destilleret
Økologisk og CO2 neutral Malt Whisky fra Skotland vestkyst.
Annabel Thomas har på få år gjort, hvad der i løbet af de næste tyve år forventes af Skotsk whisky industri. Hun har skabt et bæredygtigt destilleri, hvor spritten er økologisk, og hvor der tages mere CO2 ud af luften, end der tilføres. Samtidig er whiskyen pokkers god, og forventeringerne til kommende aftapninger er derfor meget høje. Følg med og smag med, det bliver en spændende rejse.
En whisky der er produceret af naturen
Nc’nean Distillery er et lille uafhængigt og økologisk whiskydestilleri, hvor ambitionen er at skabe eksperimenterende spiritus, og samtidig at være banebrydende indenfor bæredygtig spiritusproduktion.
Uafhængig af traditioner
Annabel Thomas etablerede Nc'nean destilleriet for at rykke lidt ved folks opfattelse af skotsk whisky. Hendes mission har været at skabe en whisky, som kan produceres i harmoni med den planet, som vi kalder vores hjem. Efter at have forladt sit job i London i 2013 brugte hun fire år på at skaffe finansiering, og på at bygge destilleriet op fra bunden på Skotlands vestkyst. Nc’nean har destilleret siden 2017.
Pris 250 kr