Whiskymessen 2004

Efter at have stået i den obligatoriske kø foran indgangen til whiskymessen og snakket lidt med de andre besøgende gik turen til udstillerne.
Denne gang var det eftermiddagsmessen der besøges, og jeg må sige at der var fuldt hus, men heldigvis lige plads nok til alle.
Jeg har masser af positive ting at sige om denne eftermiddagsmesse.
For det første, så opførte gæsterne sig som om at de ville smage/dufte og udvide deres whisky horisont istedetfor at indtage den største brandert. Så alt muligt ros til gæsterne.
Så havde en del af udstillerne gjort dette, at man for et symbolsk beløb kunne komme til at smage på noget ekstra god malt. Jeg synes personligt at det er ganske god idæ©, så kan gæsterne selv afgøre om de er istand til at nyde det.
Jeg havde ihvertfald fyldt lommen med mønter så de lidt mere spænde ting kunne smages, bl.a. Springbank 100 proof og andre.
Et sted hvor jeg dog blev lidt skuffet, var at for eftermiddagsholdet var der ingen muligheder for at komme til at smage svensk whisky, dette kunne kun lade sig gøre i pausen mellem formiddag og eftermiddagsmessen.
Denne gang var jeg ikke selv til MasterClass, men hørte fra andre at det var godt og der var tilmeldte nok.

Alt i alt en rigtig god oplevelse omend hallen var fyldt meget godt op.

MacNiels