Fransk Whisky i Danmark!

Og da der er lang tid til 1. april - er den god nok.

Søren Nørgaard, MAC Y fortæller:"Det skulle være første gang at en egentlig eksport af disse whiskyer er gennemført - så indtil videre er alle informationer på fransk - og derfor uden for vores rækkevidde. Vi har kun sparsomme informationer at støtte os på - og så vores 'fornemmelse for whisky'! Vi havde besluttet os for import, da vi så at Jim Murray er meget begejstret for Silver whiskyen, som er lavet på boghvede. Det er stadig en single malt - da malt her referer til produktionsmetoden - og ikke korntypen. Det kan være forvirrende, men vi skal jo ikke diskutere produktionsetik med whiskyen, den skal bare nydes og drikkes." "Vi har også fået nogle få flasker af husets blend - Grey Rock - og det er en blend-hybrid af fransk og skotsk whisky - eller som Guy Le Lay formentlig ville kalde den - en keltisk blend!" slutter Søren Nørgaard.

Destilleriet - La Distillerie des Menhirs - som betyder bautastenenes destilleri - ligger i det område som tegneseriefigurerne Asterix og Obelix har gjort kendt. Og de oprejste sten spiller en stor rolle for familien Le Lay som driver destilleriet. Whiskyerne er opkaldt efter disse sten - og destilleriet startede i 1999. Det gør Eddu Silver til en 4-5 årig whisky - og indtil videre verdens eneste boghvede-whisky.

Destilleriet er placeret "så langt ude at det næsten ligge i England" - som vores speditør udtrykte det. Og lokaliteten hedder også Finistæ©re - som skulle betyde 'land's end' - så noget er der om snakken.

Guy Le Lay, som er tidligere matematiklærer, har ønsket at fremstille en lokal whisky fra Britannien. Og det synes oplagt at anvende den lokale knaphvede - eller boghvede. Det har i generationer været den kornsort der kunne dyrkes på de fattige jorde. Guy Le Lay ønskede ikke at lave en kopi af skotsk single malt - og selvom han har fået meget hjælp fra Skotland - især fra Dalmore Distillery - så slutresultater her ultimo 2004 - da også langt fra skotsk. Der er mulighed for at fremstille 50.000 flasker pr. år - og p.t. sælges de 30.000 flasker - mest lokalt.

Der er planer om en 100% single malt whisky - altså lavet på byg - engang i fremtiden.

Kilde: www.macy.dk