Roe & Co - Ny irsk whiskey

Pressemeddelelse fra Diageo:

Irish Whiskey er den hurtigst voksende spirituskategori i verden med en vækst på +300%*

2. februar 2017: Diageo lancerer Roe & Co, der er en ny premium Irish Whiskey. Samtidig offentliggøres det, at man investerer €25 millioner i et whiskey-destilleri i det gamle elværk ved St. James’ Gate, det historiske ’golden triangle’ område for whiskey, som ligger i Dublin (postområde 8).

Ligesom i andre spirituskategorier de seneste år, har Diageo identificeret en mulighed for at skabe vækst i Irish Whiskey med premium-produkter. Det er i det lys at Roe & Co er blevet født, som et moderne luksusbrand og med en intension om, at Irish Whiskey skal spille en større rolle Europas voksende cocktail kultur.

Roe & Co er lavet af de bedste irske malt- og korn-whiskyer og lagret på bourbon-fade. Den har blødheden, som kendetegner Irish Whiskey, og en bemærkelsesværdig dybde i smagen – et luksuriøst blend med en perfekt harmoni mellem den intense frugtsmag fra malten og den milde cremethed fra korn-whiskeyerne. Den store andel af ’first fill’ fade giver noter af cremet vanilje, der er balanceret med runde krydderier og en bemærkelsesværdig dybde for en så elegant og raffineret whiskey. Roe & Co er ufiltreret og tappet med en ABV på 45%.

Roe & Co er opkaldt efter George Roe, den verdensberømte whiskey-producent, der var med til at skabe guldalderen for Irish Whiskey i det 19. århundrede. Hans destilleri George Roe and Co lå på Thomas Street på en grund, der var godt og vel 69.000 kvadratmeter, hvilket gjorde det til Irlands største destilleri. Det var i århundreder nabo til Guinness, og tilsammen udgjorde de hjertet af Dublins historiske bryggeri- og destillerikvarter. I forlængelse af denne arv omdanner Diageo nu det gamle Guinness Power House på Thomas Street til et nyt destilleri. Det nye destilleri kommer til at ligge blot et stenkast fra det oprindelige George Roe & Co destilleri og vil begynde produktionen i første halvdel af 2019.

Diageos master blender, Caroline Martin, og hendes team har omhyggeligt udvalgt de bedste Irish Whiskeyer. Flere end 100 prototype blends er blevet afprøvet siden december 2014, og det har ført til en ekstraordinær udgave af Irish Whiskey. Den store andel af ’first fill’ fade giver noter af cremet vanilje, der er balanceret med runde krydderier og en bemærkelsesværdig dybde for en så elegant og raffineret whiskey. Roe & Co er ufiltreret og tappet med en ABV på 45%. Det første blend af Roe & Co bliver tilgængeligt i udvalgte europæiske byer fra 1. marts som en del af Diageos Reserves portefølje.

Tanya Clarke, General Manager of Reserve Europe, udtaler: ”Dette er et fantastisk projekt for os i Diageo, hvor muligheden for at udvikle Irish Whiskey som et premium produkt og dermed løfte hele kategorien skal fremhæves. Ved at skabe Roe & Co udforsker vi efterspørgslen blandt forbrugere, der ønsker flere premium-oplevelser, og efterspørgslen blandt bartendere, der ønsker en fleksibel, smagfuld whiskey, som kan bruges i både traditionelle og nye cocktails.”

*Ifølge tal fra Irish Whiskey Association, december 2016

 
SMAGSNOTER

Roe & Co har en cremet næse med en skøn duft, der er afrundet med krydderier og mild sukker sammen med varme strejf af træagtig vanilje. Blendens kvalitet og perfekte balance bliver tydelig med det samme gennem dens fløjlsagtige tekstur og sødmefulde smag fra blandt andet krydrede pærer og vanilje. Finishen er dvælende og blid med en let cremet afslutning. De tydelige søde pærenoter i Roe & Co er en hyldest til det hedengangne George Roe & Co destilleri i Dublin. Den dag i dag ligger den gamle vindmølle, kendt under navnet St. Pat-rick’s, der stadig, og det samme gør et fantastisk pæretræ fra 1850.
Log in to comment

MacNiels's Avatar
MacNiels replied the topic: #34314 8 months 1 week ago
Har været så heldig at jeg har fået en sample af selv samme aftapning.
Mine noter hænger meget godt sammen med det der er beskrevet her over:

Dufter dejlig af et miks mellem irsk whiskey og delikat grain.
Vanilje noter på næsen, syrlig efterårs mose, hint af lim og røde bær.

På smagen er det butterscotch, let krydret, behagelige og med godt med fedme.

Det er ikke en typisk irsk whiskey (hvis det findes) eller noget der ligner en skotsk lowlands whisky.
MacNiels's Avatar
MacNiels replied the topic: #34279 9 months 2 weeks ago