F&F smagning

More
16 years 3 months ago #14358 by Justesen
F&F smagning was created by Justesen
Hej Chief.

Hvordan gik Jeres flora and fauna smagning i fredags, og hvilke overraskelser diskede I op med...?

Justesen

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
16 years 3 months ago #14359 by Chief
Replied by Chief on topic F&F smagning
Hej Justesen

Tak, den gik ganske glimrende. Overraskelserne var de to Glenmorangie'er mod hinanden, men den er beskrevet i en anden tråd her på siden.
Vi havde 6 F&F på programmet i nævnte rækkefølge, så her får du en kort beskrivelse:
Auchroisk: Utrolig frugtagtig med en intensiv smag af bær. Kroppen var meget let. Eftersmagen var græsagtig, kort og hvis man lod den være længe i munden var der et meget svagt hint af noget brændt. Lidt for let for min smag. :o
Glen Elgin: Krydret med masser af frugt, bær, forår med en let krop, men dejlig i munden. Eftersmagen var ikke særlig lang med frugt. En af de bedre. :)
Glen Spey: Græs og honning, lidt tungere krop end de første. Eftersmagen var lidt længere med en smag af marcipanbrød. :)
Inchgower: Meget sødlig, bær med en let krop, som var lidt mærkelig. Det var ligesom den slog smut på tungen og ikke rigtig fik smagsløgene op at stå. Sødlig, kort eftersmag. Den bliver ikke en af mine favoritter. :?
Strathmill: Krydret med græs, blomster, citrus og med medium krop. Eftersmagen lidt længere og hviler godt bagest i munden. :D
Linkwood: Se, nu begynder det at ligne noget. Krydret med blomster, vanille, og marcipanbrød. Dejlig krop, som ligesom flyder hen over tungen. Eftersmagen rigtig god, hvor maltsmagen holder længe. Ifølge min ringe mening aftenens bedste, den kunne jeg godt blive forfalden til. :D :D

Generelt var alle lette whiskies, eller som en sagde (og det var endda en af damerne): Rigtig tøse-whisky.

Vores lokale whisky-pusher har lige i dag bestilt whisky hjem til de to næste smagninger. Næste smagning er jo ifølge den aktivitetsoversigt jeg sendte dig, japansk whisky. Der er et par ændringer, men kun til det bedre. Håber vi ses.

Sláinte
Niels

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.197 seconds