Den 29. var der US smagning i CMWTS.

Vi kom igennem: St. George Single Malt Lot 6 (43%) W.L. Weller 12(45%) , Sazerac Rye 6 yo. (45%), George Dickel Single Barrel 9 yo, For Astor Wine NYC (51.5%), Whistle Pig Rye 10 yo (50%), Four Roses Single Barrel Lim. ed. 2013, 13 yo Barrel 3-4 N (63,3%).

Der var enighed om at smagningen gav nye og interessante perspektiver på hvad amerikansk whiskey er og at de måske kan lidt mere ovre på den anden side af dammen end vi troede.

St. George single malt må nok betegnes som aftenens skuffelse og overbeviste ingen om at USA er på vej til at blive en stor malt whisky producent. Retfærdigvist skal det siges at Lot 6 er en tidlig udgave. Der findes anmeldelser af senere lot’s som er ret gode.

De øvrige whiskies var på hver deres måde interessante bekendtskaber. Desværre forsømte vi at udråbe aftenens vinder whisky. Men det overordnede indtryk var, at de forskellige whiskies alle havde deres fans.

Nogle fandt at rye whiskey var et yderst interessant bekendtskab. Andre faldt for de mere hårdtslående single barrels fra George Dickel og Four Roses, mens det hvedeinfluerede Bourbon udtryk hos Weller også havde sine tilhængere.

Så var der en lille diskussion af hvordan det kan være at alkoholstyrken for Bourbon højst må være 62,5% (125 US proof), samtidigt med at vi havde en Four Roses cask strength bourbon med 63,3% ABV? Den humoristiske forklaring er, at englene i det amerikanske bibelbælte naturligvis tager en ”share” med mindre alkohol.

Rent teknisk kan det dog forklares ved, at vand rent faktisk kan fordampe hurtigere end alkohol fra et fad i varmt klima med den rette luftfugtighed. Dvs. at I Kentucky og andre steder med varmt klima kan ABV’en faktisk gå op. Helt modsat af hvad vi er vant til fra Skotland.

Min egne favoritter var George Dickel single barrel og Four Roses single barrel. Begge kraftfulde whiskies, men samtidigt var den høje ABV fint under kontrol.