Jätte bra tur til Skotland med Aflodal

6 dage i Skotland i minibus med et par håndfulde svenskere. Det lyder ikke så værst og det var det heller ikke. Aflodal havde sørget for et hektisk og tidspresset program, hvor de fleste destilleriture blev foretaget af manageren eller nogen af samme kaliber

Fra whiskynyt deltog Duffer, Al Jones og undertegnede

Programmet bestod af følgende

Rundvisning på Ardmore, normalt ikke åben for publikum, men det kommer. Vi fik en smagsprøve på deres nye (kommende) aftapning. Ardmore Traditional Cask. Efter succesen med quarter cask (Laphroaig) har Ardmore forsøgt sig med en quarter cask finish. Ikke lige min type whisky, men er man til Bourbon/new wood er det måske noget. Ardmore virker ellers som en lovende malt, der burde kunne aflevere noget godt whisky, så jeg ser frem til kommende aftapninger. Og så er den røget af en speysider at være

Rundvisning + smagning med 12,15,21 standardaftapninger på Glenfarclas. Vi kendte dem godt i forvejen, men jeg fik bekræftet at Glenfarclas kan lave noget at det bedste standard på markedet

Tomatin. Som at komme tilbage i tiden. Har en 12, 18 og 25 års på markedet samt et par meget gamle vintage. Vintage fik vi ikke lov at smage. De andre tre kom på bordet samt et par blends deres concern laver. The Antiquary 12y og en ældre. Jeg smagte 12y Antiquary der er en udmærket blend, men deres OB var ikke noget specielt. Men nedvanding+koldfiltrering så har man det svært hos en cask strength nørd som mig

Whiskyspotting : Glen Ord. Aflodal gav en standard 12y Glen Ord. En ganske udmærket standardaftapning. Generelt kan de deres blending kram på Diageos laboratorier

Whiskyspotting : Teaninich. FF Teaninich 10y. Samme kommentar som ovenover

Dalmore. Vi fik en standardrundtur. Dalmore's standardture er langt over gennemsnittet, men måske ikke så interesant når man har været rundt over 50 gange på destillerier. Massemarkeds whisky. Vi fik en dram af deres 12 års. Ganske harmløs. Smooth (Er det godt?) og sherry. Jeg kan ikke sige så meget godt om den, men egentlig heller ikke så meget dårligt. Jeg vovede det ene øje og købte en single cask 20y flaske

Balblair. Sidst jeg var på Glenmorangie stillede jeg tilpas mange dumme spørgsmål til at vores guide hentede Glenmorangies assistant manager. John McDonald. Han er sidenhen flyttet over til Inver House og Balblair

Vi fik en personlig og humoristisk rundtur og blev introduceret for deres nye lancering. Nye flasker, nye kasser blah blah blah, men faktisk mere end det. Vintage istedet for alder på flaskerne, og en revatting af smagene

check lige www.inverhouse.com/portfolio-balblair.php

Meget spændende whisky. Jeg fik kun lejlighed til at smage ordentlig på 79'eren, men hvilken dram. En whisky man absolut må eje. Og meget billligere end de andres flagskibe, til gengæld også bedre. Min favorit på denne tur. Måske kvalititeten af Balblairs nye serie skyldes deres små batches.

Jeg tror også Balblair åbner besøgscenter i den nærmeste fremtid...

Glenmorangie. Ganske fremragende rundtur med manager Eunson, efterfulgt af en smagning med en del interesante smagsprøver, inkl. nogle casks samples. Glenmorangie kan deres kram. De har været foregangsmænd på fad-området. man kan mene hvad man vil om deres finish aftapninger, men jeg er da glad for at de har lanceret flere aftapninger hvor de hovedsagligt har eksperimenteret med bourbon fade, new wood eller diverse sære trætyper. Men desværre bliver det alt for dyrt når det endelig bliver interesant. Heldigvis kan man få Artisan Cask meget billigt her i Danmark, så lidt af det gode er da tilgængeligt

Old Pulteney. Alm. rundtur med manageren. Efterfulgt af en dram af deres standard 12 års aftapning, som jeg finder ret god. En af mine favorit standardaftaprninger. På stedet kan man dog aftappe direkte fra en cask, og der røg den tredie flaske ind på kontoen

Highland Park. I modsætning til sidst jeg var der, virkede de en del mere professionelle. Vores guide havde da styr på de fleste facts og termer vedr. whiskyfremstilling og vi fik da lov at se det meste af destilleriet. Besøget blev afsluttet med en fremragende smagning sammen med manageren. Vi fik 12, 15, 18, 25 og 30. Man kan ikke komme udenom at HP laver en en række gode aftapninger. Selv ikke de fleste af os cask strength nørder kan vel have noget imod deres almindelige 12 års. men igen...når det bliver rigtigt sjovt er det for dyrt. Men 12 og 18 er virkelig kvalitet for pengene

Scapa. Whiskyspotting. Vi fik en dram af deres standardaftapning. Ikke af samme kvalitet som det Diageo kan byde ind med, jeg havde jo lige haft to "tilsvarende oplevelser med Ord+Teaninch. Aflodal havde forsøgt at arrangere besøg her, men uden held. Personligt har jeg selv arrangeret en del ture til Skotland og jeg ved hvor meget op ad bakke destilleri kontakter nogen gange kan være....

Ellers var vi ude og se det sted hvor HP gravede tørv, sammen med en guide, der havde arbejdet som tørvegraver for en del år siden. Han ikke været derude i en del år, og var en del rystet over den måde maskinerne i dag gravede tørven op . Sådan plejede man ikke at gøre det i gamle dage

Orkney dagen sluttede med en smagning arrangeret af Aflodal, hvor vi diskuterede bourbon kontra sherry. han havde

Macallan Bourbon cask sample
Macallan Sherry cask sample
The Black Grouse
Talisker DE
25y HP
25y Macallan

på programmet. Aflodal har en holdning til tingene og er interesant at høre på og det var sjovt med den svenske indgangsvinkel til whisky. Systembolaget og alt det der

Vi blev nu en del af Spirit of Speyside festivallen, hvor jeg var for tredie gang. Dette er en festival med en næsten endeløs række af arrangementer, men denne gang havde Aflodal booket arrangementerne for os. Jeg ved af personlig erfaring at dette kan være noget af et puslespil, især hvis man har en større gruppe med

Glenlivet masterclass. En noget showmansagtig præsentation og det hele blev jappet igennem med et tempo så der stod Karl Ejnar tatoveret i panden på hele selskabet da vi var færdige. Whiskyen fejlede dog ikke, men igen. Disse store drenge på markedeet tager for meget for deres flagskibe nu om dage. I 2001 købte jeg (efter et par dybe indåndinger)
en Cellar Collection for 100 £. Den Cellar Collection de har gang i idag koster 450 £ flasken og 1967 versionen står til 275 £ i deres shop. Stort Stort Suk.

Vi fik meget hurtigt hamret 12, Nadurra, 18, den nye XXV, Cellar Collection 1969 og fra fadet en prøve af næste års CC 1973
XXV brød jeg mig ikke om. Ifølge Glenlivet's Brand ambassador laver de ikke finishes (han ville ligesom hæve sig over nogle andre der laver disse, kunne man fornemme), men 23 år på bourbon efterfulgt af 2 på sherry hvad er det ? Og de har selv en flaske der hedder French oak Finish, der åbenbart ikke er en finish.

Chemists, Accountants, Marketing og Brand Ambassodors står ikke højt på min hitliste..

(Lige på nær Martin M seføli )

Glen Moray. En af de allerbedste rundture jeg har været på, hvilket skyldes deres "no bullshit" manager. Ikke noget med at overglorificere ens eget produkt. Derudover er han også meget velvidende om hvordan man laver whisky. Hands-on erfaring er klart det bedste. Jeg tror også jeg på tidspunkt havde hørt "We make the best whisky in the world" en 3-4 gange. Men ingen af den slags bullshit her.
Glen Moray har måske ikke den største profil her I DK, mest p. gr. af deres fakta-profil, der ikke ligefrem signalere high class. Og de laver jo også en meget let sprit.
Til gengæld fik vi sat en del fremragende aftapninger på bordet. 1964, 30y, Signature og Mountain Oak, siden hed 1984 og en 16y dagen efter. Igen. Deres specielle ting er dog lidt for dyre. De fleste var meget vilde med Mountain Oak, men jeg selv foretrak Signature og 1984. Og den sidste er da til at købe for penge hvis man lever på en normal indkomst

Gordon og MacPhail. Jeg nyder altid at komme til smagning her. Her får jeg altid en serie af malts jeg aldrig havde smagt før. Denne gang var det (endnu en gang) en once-in-a-lifetime experience. Glen Grant, fra 10 års til en 46y 1936 aftapning. Undervejs var der en 58y 1948 aftapning of flere andre af samme kaliber. Ingen af disse gamle malts havde på nogen måde taget træ-karakter, hvilket er ret imponerende. Jeg var selv ikke helt oppe og ringe, men begejstringen var generelt stor i vores selskab. Priserne var absolut helt i bund hos GogM (på deres egne aftapninger!). Der var en flaske 1936 tilbage i deres shop til 1550 £ og den blev faktisk købt af en englænder der deltog i smagningen med ordene "It's a Bargain"

Selv fik jeg 33y Glenlivet Cask Strength og en 41 års Glen Avon, 40% (dæknavn) med hjem

Whiskymiddag med underholdning af Mark Watt fra Duncan Taylor. Han præsenterede en 4-5 DTC whiskyer, bl.a en meget god Pulteney og en ganske forfærdelig Bowmore (FHP), samt en Carsebridge 27y grain, der ikke helt var i klasse med de Invergordon jeg har smagt fra DTC, men den gik helt forrygende godt til camembert, og jeg har ellers altid sagt at whisky og mad skal nydes hver for sig....
Nu må vi se havd der præsenteres de kommende dage, når der holdes smagninger her i Danmark. Whiskyen er forhåbentlig god, og Mark Watt's historier hører jeg gerne igen igen (igen)
Jeg fik dog indkøbt et par DTC flasker, da der her kan spares rigtig meget i forhold til danske priser

Glenlivet igen. Nu en destilleri rundtur, med en guide der var måske var blevet for gammel til det der. Lidt for forvirret, men jeg overlevede . Han åbnede dog lidt forskelligt af Chivas Bros cask strength serie, der i mine øjne er det bedste hvad den koncern kan byde på, og så er det meget billige !

Glenfiddich/Balvenie. En meget god rundtur for os på Balvenie af en gammel gut (MacPhearson) der havde arbejdet som i branchen i 45 år, bl.a. som manager hos diverse Chivas destillerier. En god finish på vores rundtur. Og vi fik en detaljeret rundvisning på destileret.

Efter rundvisningen var der en 5-6 malts på bordet fra balvenie. Jeg vil gerne melde klart ud at grant's aftapningstrategi er totalt talentløs i mine øjne. men det skyldes jo nok at de ikke kan tjene penge/sælge whisky hvis de skulle lave efter min hovede. Alt bliver fortyndet, filtreret og karamelfarvet. Og igen bliver det alt for dyrt når det er sjovt, ja endda en del inden. 15 single barrel er en anstændig dram. Og Balvenie Double Wood kan få enhver der tror de ikke kan lide maltwhisky til at tænke sig om en ekstra engang. heldigvis fik Al dem til åbne en flaske af deres 14y Roasted Barley aftapning, der vist nok har fået tvivlsomme anmeldelser et eller andet sted, men den appelerede klart til mig
Inden vi ræste til lufthavnen fik vi serveret en overdådig god 5 retters frokost hos glenfiddich (bl.a haggis for 4 gang, denne gang stuffed eller komponeret ind i kylling. Igen helt fremragende, og det afsluttende skotske ostebord, med 8 forskellige helt fremragende oste, fik slev smilet frem på Duffer's læber )

Der kommer sikkert flere detaljer når Al og Duffer og undertegnede får sovet ud, der er forhåbentlig en del billeder i vente


MacDeffe

Glenlivet har fået tilladelse til at bruge en lille still, lidt for at kunne showcase hvordan man fremstillede whisky i gamle dage

Det er meningen at slutproduktet skal hældes på 30 liters fade

I forbindelses med Glenlivets åbne dag havde man gang i lidt udendørs destillering

Sådan en ku man da godt ha derhjemme

Peter

Lige et par tilføjelser. Ham der destillerede sagde at han kørte foreshots på tid. 10min.

Macdeffe

Fremragende beretning Deffe. Det lyder som et tæt pakket program. Bliver man aldrig træt af destillerirundvisninger. Det er vel trods alt begænset hvor mange måder man kan producere whisky.

JC

Jeg har vel nok været på over 60 destilleri rundture efterhånden. 1 gang var 1999. De fleste, især folk der ikke går op i whisky, ville sige, at man har set et destilleri har man set dem alle. Jeg syntes deet oftest det er meget sjovt. Man begynder at læge mærke til de små detaljer og se på forskellene. Men først og fremmest går jeg rundt og forsøger at indsnuse atmotsfæren på det sted jeg nu er. Jeg bider fat i de forskellige duft indtryk som der er masser af på et destilleri. Jeg har ofte været på rundvisning, hvor det en manager, en stillman, eller en mashman der foretager rundvisningen. eller en pensioneret af slagsen. nogle gange kommer trangen til at ryste en masse gode historier ud af ærmet over dem, og det er jo altid sjovt. Så et eller andet sted får jeg altid noget ud af en rundtur. Og jeg er vel lidt af en nørd. Men kommer jeg rundt med en stor gruppe med en guide der måske ikke lige er den mest inspirerende, kan jeg sagtens gå lidt for mig selv og kigge på tingene. Det er først rigtigt sjovt når man får en tur med en der virkelig ved hvad det drejer sig om og man ikke er mere end 2-3 personer i gruppen. Så er der jo plads til at man kan stille en masse nørdede spørgsmål og snakke om dette og hint. Jeg har da også prøvet at være med rundt på en sådan tur, hvor jeg kunne mærke at de syntes jeg var lige en anelse for irriterende når jeg gik dem for meget på klingen med at de skulle sælge noget mere til uafhængige aftappere, lave mere cask strength, sænke priserne og hælde deres karamel i håndvasken. Oftest er dem der laver whiskyen dog et eller andet sted enige med mig her. Men de skal jo have brød på bordet. Og det er jo typisk master blenderen der er chef på et eller andet niveau i de store foretagender. Og de laver nok ikke alt for mange tiltag der kan gøre dem selv mere eller mindre arbejdsløse.
Jeg kan godt være det aggresiv på den front, men går I mig på klingen vil jeg da godt indrømme at nogle at standard aftapningerne er ganske godt sat sammen. HP som jeg nævnte herover, men når jeg sidder og kigger på mine minimalistiske noter efter turen, og gennemtænker mine oplevelser, er det faktisk Glenlivet 12 års der var den whisky jeg fandt mest kompleksitet af alle dem jeg fik. Den var ikke særlig intens, men kompleks, det fandt jeg at den var. Sådan er der så meget

MacDeffe

Når nu du siger Glenlivet 12, så kan jeg da lige skyde ind at de gutter jeg plejer at holde mini smagninger for (alle rimeligt nybegyndere) stort set alle sammen er vilde med Auchentoshan 10, Glenlivet 12, Glenmorangie og Dalwhinnie. Der er ikke nogen af de nvnte whiskyer der ligefrem springer i øjnene med "kapow" effekt, men alle whiskyer der rummer noget kompleksitet når man smager efter en ekstra gang!

Der er dog tre gutter der alle er til røg,
De nød i hvert fald resterne fra Ardbeg smagningerne......

Peter

Likeavulin skrev:

Fremragende beretning Deffe. Det lyder som et tæt pakket program. Bliver man aldrig træt af destillerirundvisninger. Det er vel trods alt begænset hvor mange måder man kan producere whisky.

Det er vel som at påstå, at har man smagt en Speyside har man smagt dem alle. Jeg syntes som Macdeffe, at jo flerer man ser, jo flere forskelle ser man.
Hvis man da ikke bare "japper" igemmem for, at få sin standard dram til slut

Frank

Vi var blandt andet også på Dalmore - temmeligt skuffende
Først så en dvd, som jeg så som en halv salgs og en halv præsentationsvideo.
Guiden var gearet til turisten uden større kendskab til whisky - og vi afsluttede med en (ligegyldig) standardaftapning til sidst.
Denne rundtur ville sikkert være en oplevelse for en turist - og det er nok dem der er flest af

I nogenlunde samme stil var rundvisningen på The Glenlivet. En pensionist førte os igennem og havde en seddel med de vigtigste oplysninger.
Fint nok - men han kunne ikke besvare spørgsmål som vi entusiaster havde.
Der var et par tyskere med på denne rundvisning - selvfølgelig med egen tolk - som jeg tror fik en stor oplevelse.

Jeg er nu ikke helt enig

Vores Guide på Dalmore vidste det hun skulle om whisky. Præsentationsvideoen fandt jeg meget underholdende, men det skyldes at den for det meste var med Richard Patterson (ham med isterningerne). Om man kan lide standarddrammen er vel ens eget problem. Jeg syntes (næsten) aldrig de er ligegyldige. Whisky behøves ikke være single cask cask strength sjældne ekslusiv aftapninger på 57+ år for at de er interesante. For mig gælder det om at at gå på oplevelse i den dram jeg har i hånden og nyde den.

Hvis man forventer exclusiv rundture hver gang man er rundt kommer man hurtigt til at kede sig, men personligt tager jeg oplevelserne som de kommer. Også når det er en halvsenil guide som ham vi havde på Glenlivet - Og han delte da ud af Cask Strength editions efter rundturen


MacDeffe

Ja, men så er vi formentlig enige.
Vi stiller alle forskellige krav - hvad den ene syntes er godt - syntes andre er middel eller skidt...

Hvis man skulle komme i nærheden af "Vinbladet", kan man i det nye nummer (oktober/november 2007) læse rejsebeskrivelsen fra turen.