Limburg Whisky Fair lørdag

More
18 years 3 weeks ago #8213 by jones
Lørdag morgen indledtes med at hilse på Martin Makvardsen på Craigellachie Hotel standen og deres nye sprudlende whisky bartender, Angie fra Sydafrika, som de havde headhuntet fra nabokroen Highlander Inn.

Hotellets aftapninger var velkendte for deltagerne i sjatfest sidste januar, så jeg prøvede den nyeste en fortræffelig Caol Ila 12 års. Senere bød Martin på en unik Springbank 4-års fadprøve (sammestukket fra 2 bourbonfade, 1 portvinsfad samt 1 sherryfad), hvis oprindelse jeg ikke kan huske.

Min første Masterclass var Berry Bros & Rudd ved whiskychef Edward Bates. Efter en kort præsentation af firmaet, som har ligget på samme London adresse siden 1698 (!), fik vi 4 prøver hvoraf jeg kan huske Rosebank 1990 46% (fra 3 fade), Mortlach 1989 (bourbonfad) og afsluttende med husets 30 års blend Blue Hanger (fortrinsvis Ben Nevis), som de er temmelig stolte af, men som jeg finder ret ligegyldig, især til 125 pund flasken.

Tilbage i hallen skyllede jeg efter med en yderst sjælden Longrow 1974 fra italienske Samaroli. Næste dag fik jeg også Longrow 1987 samme sted fra. Røgmæssigt får de nutidens Longrow til at ligne rent kildevand.

På Blackadder standen hilste vi på Robin Tucek og valgte en Blair Atholl 15 års, en saftig sag som virkede noget ældre. Den står nu på indkøbslisten.

En Brora 20 års 1980 fra Old Malt Cask gør til gengæld ikke. Hæderlig whisky, men endnu en bekræftelse på at de allerbedste fade er ved at være væk.

Hos Duncan Taylor anbefalede Mark Watt Macduff 36 år som en god start. Det blev ikke til mere fordi der igen var Masterclass.

Stuart Laing fra Douglas Laing præsenterede Coleburn 25 år i Old Malt Cask serien, Ben Nevis 37 år i Platinum, Lochside 42 års grain fra 1963 i Clan Denny serien og til sidst en klassisk Ardbeg 14 år fra 1991 fra Old Malt Cask.

Tilbage i hallen fik jeg en Highland Park 1967 single cask destilleriaftapning hos Whisky Exchange. Ejeren Sukhinder Singh kunne berette at hans Single Malts of Scotland serie snart bliver tilgængelig i Danmark gennem Qualityworld. Planen er at der konstant skal være 9 aftapninger i serien med udskiftning når noget bliver udsolgt.

Whisky Exchange blev ellers messens dyreste bekendtskab for mig. Jeg købte en Hazelburn raritet, en 1997 bourbonfadsaftapning fra det japanske firma Celtic Cross til 75 Euro. Normalpris hos Whisky Exchange 125 pund.

For første gang så jeg Whisky Exchanges 5 års jubilæums aftapning 5th Anniversary Islay Aged Special Reserve, sammensat af alle aktive Islay destillerier plus Port Ellen. Jeg gik bare da jeg hørte at prisen var 125 Euro, men da jeg spurgte igen to timer senere, var prisen pludselig 105 Euro, så...

Til mit forsvar, skal siges at prisen på deres hjemmesiden er 125 pund og jeg fik også lidt mere rabat i form af et glas Port Ellen 16 års destilleret 1977, aftappet 1993.

Alle disse gamle whiskies efterlader et skræmmende indtryk af at tingene var faktisk temmelig meget bedre i gamle dage eller også sker der en meget positiv udvikling i flasken som giver de gamle sager en ekstra dimension.

En af mine største whiskyåbenbaringer for ca. 10 år siden var en flaske Glen Garioch 29 års destilleret 27 april 1968, aftappet 1997. Pludselig stod jeg i lørdags igen ansigt til ansigt med den kliche-agtig hjorte på etiketten og det kulsorte indhold. Turde man prøve om man var "

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.179 seconds